Om Vrads Station

Historien om Vrads station – Danmarks smukkeste jernbane

Veteranbanen Bryrup-Vrads er en rest af jernbanen Horsens-Silkeborg. Strækningen Horsens-Bryrup blev indviet i 1899 som en smalsporet privatbane. I 1929 blev banen, som nu var lagt om til normalspor, forlænget til Silkeborg.

Banen blev tilkaldt Danmarks smukkeste jernbane på grund af den fantastiske natur, den passerede. Men banen i sig selv var også unik med mange rekorder. Hvor banen skulle krydse Salten Ådal, valgte man at bygge dæmning med en højde op til 22 meter, Danmarks højeste.

Jorden hertil tog man ved Fogstrup i en gennemskæring til banen, der sine steder var mere end 7 meter dyb. Et imponerende stykke arbejde udført hovedsagelig med håndkraft.

Både dæmning og udgravning kan endnu ses, når man følger Bryrupbanestien nord for Vrads station.

Bryrup banen var en typisk lokalbane, som bragte oplandet til købstaden Horsens. Men banen gav også stødet til vækst i byerne langs banen. Især Brædstrup, Østbirk og senere Them fik fordele af banen og udviklede sig med håndværk og handel.

Efter forlængelsen af banen fra Bryrup til Silkeborg og anlæggelsen af Vrads station i 1929, blev der ligeledes åbnet for yderligere tilgængelighed til naturen omkring Bryrupsøerne, Vrads Sande m.v.

Veteranbanen Bryrup-Vrads

Ved banens nedlæggelse i 1968 blev den smukkeste banestrækning mellem Bryrup og Vrads bevaret som veteranbane. En del af det gamle banemateriel og Vrads Station blev købt af den nystartede Veteranbaneklub.

Gennem et stort frivilligt og ulønnet arbejde har klubbens medlemmer restaureret og vedligeholdt det gamle materiel, så det i dag er muligt at køre efter en fast køreplan med mange afgange sommeren igennem, ligesom der køres juletræstog i december måned. Den gamle station er i dag restauration/traktørsted udsmykket med billeder fra banens aktive år.

Vrads Station i Snabegaard Skov

Vrads station blev anlagt i et hede- og skovområde uden direkte tilknytning til bebyggelsen i Vrads, fordi det er begrænset, hvor store højdeforskelle et tog kan overvinde. Stationen er ifølge bogen ”Danske jernbaner” af Niels Jensen, Danmarks mest øde beliggende station.

Snabegaard Skov

I 1808 skænkede ejeren af Snabegaard, Laurids Søby, et areal på 128 ha til staten. Staten begyndte straks på en tilplantning af området med nåletræer, og omkring skoven blev etableret et stort jorddige – opført af krigsfanger.

Under krigen med England i 1801 havde englænderne bl.a. taget danske soldater til fange på Anholt. Fangerne undgik at blive overført til England, fordi den danske regering lovede ikke at bruge dem i krigen, men kun i plantningsarbejdet.

Jorddigerne omkring plantagen kan stadig ses.